Besøg det fantastiske bygningsværk La Mezquita i Cordoba

Når du spadserer i den charmerende by Cordoba, er der særligt et monument, som du rent fysisk ikke kan undgå at få øje på, nemlig den imponerende og enorme tidligere moske “La Mezquita”, som i dag også huser en stor katedral. Bygningens indre er en arkitektonisk perle, som, trods krige og skiftende herskere i området, har overlevet, så vi i dag kan nyde de fantastiske konstruktioner og arkitekture. Hele bygningsværket består af et klokketårn, en gårdhave og selve bygningen.

 

 

Det sted, hvor La Mezquita står, har haft adskillige bygninger i de sidste 2000 år. Byen er grundlagt af romerne, som anlagde et tempel her. Det formodes, at det blev lagt netop her for at ligge tæt på skibene, som ikke kunne sejle længere op ad Guadalquivir. 

 

Da visigoterne rykkede ind, omdannede de omkring år 600 bygningen til en kristen kirke, St. Vincent. I 755 købte den mauriske kalif St. Vincent-kirken af de kristne og påbegyndte byggeriet af en moske på stedet. Straks man kommer ind i bygningen, kan man se disse forskellige bygninger, hvis man ellers kan løsrive sig fra det overvældende rum.

 

 

For når du kommer ind i La Mezquita, træder du ind i helt anden verden. Mens solen skinner udenfor og det kan være varmt, så er der herinde dunkelt og køligt, en kølighed som der nok er blevet sat pris på i de varme måneder, og når der var samlet 40000 mænd herinde til bøn.

 

Moskeen var oprindeligt oplyst af olielamper tilsat parfume, hvilket kan formodes at have været tiltrængt med 80.000 fødder samlet i samme rum. Du står nu midt i det, som har givet La Mezquita sin fuldt fortjente berømmelse: En fabelagtigt skov af store søjler og søjlebuer. Der er i alt 856 søjler af jaspis, onyks, marmor og granit.

 

 

Dobbelt-buerne, som understøtter det enorme loft, var en arkitektonisk nyskabelse. De skiftende hvælvinge-sten i hhv. rødt og hvidt menes at være inspireret af klippemoskeen på Tempelbjerget i Jerusalem. De dobbelte buer giver både højde og lethed, og åbningen mod gården giver lys i rummet. 

Nogle af søjlerne er udhugget til denne bygning, mens andre er “lånt” fra romerske og  visigotiske bygninger i området. Da alle søjlerne er forskellige, har de alle et kapillær øverst, således at den samlede højde er ens for alle søjler/kapillærer. Lægger man en søjle og dens kapillær ned, så vil man opdage, at den halve længde svarer til afstanden mellem to søjler. 

 

Der blev bygget på moskeen i flere omgange over en periode på 200 år, hvor den blev udvidet, hvilket forklarer de ikke helt ens områder. Alligevel gik den fantastiske arkitektur og ikke mindst moskeens funktionalitet ikke tabt. Overalt i den 24.000 m2 store moske har de besøgende mænd kunnet høre imamen prædike.

 

 

Det gjorde imamen fra moskeens mihraben, en konkav niche, som både sender lyden ud i rummet og som angiver bederetningen mod Mekka. I dette tilfælde er det mod sydøst, men i moskeen vender den imidlertid mod syd. Dette tilskrives fundamentet, som moskeen er bygget på. Uanset retningen så er mihraben intet mindre end et enestående mesterværk!

 

 

 

I 1236 blev Cordoba generobret af Ferdinand III. Han lod et banner hejse i minareten for kongeriget  Castilien y Leon. Herefter gik ærkebiskoppen i gang med at indvi moskeen som en kristen katedral for Jomfru Maria. Biskoppen siges at have udtalt, at de ikke kunne ødelægge sådan et smukt byggeri, selvom det var et symbol på islam.

 

Så i stedet  blev nogle få søjler fjernet, og der blev bygget nogle mindre hvælvinger og et alter. Der er derfor en lille gotisk kirke inde i moskeen med farvede vinduer og en smuk roset. Mange overser denne lille kirke i det store rum. Men det er den første af to kirker i moskeen. Omkring samme tid blev minareten konverteret til et 93 meter højt klokketårn, "Torre de Alminar".

 

 

Ved reformationen blev det vigtigt at vise den kirkelige magt og ønsket om en mægtig katedral i Cordoba blev stort blandt de gejstlige, ikke mindst fordi Sevilla i 1402 havde påbegyndt sin katedral, som snart stod færdig.

 

Biskoppen og andre gejstlige foreslog derfor at at rive den store moske ned og bygge en ny katedral på stedet, men projektet løb ind i problemer. For det første ville borgerne i byen ikke af med deres smukke moske og protesterede imod planerne. Det andet og nok mere tungtvejende problem var, at en fjernelse af moskeen samtidig ville betyde en nedrivning af en allerede eksisterende kirke, hvilket ikke blev accepteret af kejseren.

 

Kompromiset blev at få tilladelse af kejser Carlos V til at bygge en katedral i hjertet af den tidligere moske, selvom det ville være nødvendigt at fjerne omkring 150 af søjlerne i det elegante mauriske mesterværk, og ingen vidste, om moskeen ville brase samme.

 

 

Katedralens omfang ses tydeligt udefra, hvor den troner over moskeens flade tag. Da Carlos V besøgte Cordoba i 1526, var søjlerne fjernet og katedralen påbegyndt. Men da han så byggeriet og selve moskeen, udtalte han, at han havde fortrudt tilladelsen: “Havde jeg kendt denne moskes skønhed, havde jeg ikke givet tilladelse til katedralen.”

 

Katedralen blev dog færdiggjort. Arbejdet tog mere end 200 år, og den oprindelige gotiske stil blev hen ad vejen blev suppleret med elementer fra både barokken og renæssancen.

 

Kirken er rektangulær med tre skibe og et stort tværskib. I den fjerneste ende af la Mezquita kan du besøge en udstilling af artefakter og relieffer, der er fundet under udgravninger i området. Der er også udstillet andre skatte, som katedralen har erhvervet sig i årenes løb.

 

 

Det blev sandsynligvis moskeens redning, at der blev bygget en katedral indeni. For ingen har siden hverken ændret noget eller overvejet at rive denne enestående bygning ned.  At moskeen har holdt til de mange tilbygninger og ikke mindst konstruktionen af katedralen, skyldes de dygtige mauriske ingeniørers talenter.

 

Og de fortjener virkelig ros. For på trods af moskeens ændrede indre, så ville man stadigvæk overalt kunne høre, hvis der blev prædiket fra mihraben. Det må siges at være intet mindre end en enestående præstation.

 

 

Det sker dog nok ikke, da bygningsværket i dag er en katolsk katedral. Dens officielle navn er derfor ikke La Mezquita, som den er berømt under, men derimod det ikke helt mundrette navn: "Catedral de Nuestra Señora de la Asunción" ("Katedralen til Jomfru Marias Himmelfærd).

 

Der afholdes messe hver morgen, hvor kirkegængerne må bevæge sig igennem søjleskoven for at komme ind til katedralen. Under messen har kirkegængerne udsigt til, hvor katedralen og moskeen mødes midt i en blanding af mauriske stilarter ved siden af ​​gotisk og barok arkitektur, hvilket man kunne formode måtte være lidt af en surrealistisk oplevelse.

 

De fleste i Cordoba er dog stolte af deres enestående bygningsværk og henviser stadigvæk til bygningen som enten La Mezquita eller La Mezquita-catedral. Denne kærlighed kommer også til udtryk, når de går i kirke. De siger ikke: "Jeg går til messe i katedralen", men: "Jeg går til messe i moskeen".

 

 

Udenfor La Mezquita badet i solen ligger Patio de los Naranjos, "Appelsin-gården", som dog ikke skal forveksles med Cordobas skønne private gårdhaver. Moskeens gårdhave menes anlagt i 700-tallet og er dermed en af de ældste haver i Europa. Træerne er plantet i symmetriske anlagte bede, som er indbyrdes forbundet med render til kunstvanding. De kanaler, som ses i dag, er dog ikke originale. Husk at kig ned, når du bevæger dig i gården, så du ikke snubler i kanalerne.

 

Gården havde en funktion under maurerne. Det var her de troende foretog de obligatoriske afvaskninger inden deltagelse i bønnen i moskeen. I slutningen af februar høstes byens appelsiner, inklusiv appelsinerne i moskeens gård. De er bitre og sælges til Englands og Skotland, hvor de bliver lavet til marmelade. I det overdækkede område ved siden af billetsalget og tårnet hænger store bjælker beskyttet for sol og eventuel regn. De er de originale fra moskeens tag, som man har været nødt til at udskifte.

 

Gården huser også det flotte kirketårn, som tidligere var en minaret. Det har ikke holdt helt så godt som moskeen. Det led skade under ødelæggende jordskælv i Lissabon i 1755, hvorefter det blev opbygget i barok stil. Jordskælvet og en senere storm havde dog påvirket dets fundament, så man i 1980’erne lukkede det for besøgende. Det er nu blevet renoveret, så det er både sikkert og smukt igen, og en tur op i tårnet kan bestemt anbefales.  

 

Sjovt faktum: I 1958 blev der vedtaget en lov, som begrænser den maksimale højde på bygninger i Cordoba. Dermed har man sikret, at de højeste bygninger i Cordoba altid vil være tårnet i la Mezquita og andre kirkers tårne.

 

Billetter til La Mezquita og klokketårnet kan stedet. Hvis du vil med på en guided tur, kan du ligeledes vælge at købe billetterne på stedet, eller du kan købe dem online. Billetterne omfatter også entre til andre af Cordobas seværdigheder. 

 

Åbningstiderne skifter alt efter sæsonen. Du kan finde en opdateret lister over åbningstiderne her. 

NB: Da katedralen i La Mezquita stadigvæk benyttes kan åbningstiderne være ændret i forbindelse med visse religiøse begivenheder, herunder særligt men ikke begrænset til jul og påske. 

 

Tip: Husk at medbring en lille trøje, selvom det måtte være varmt udenfor. Der er køligt indenfor i moskeen.