Gastronomiske Extremadura, fantastiske skinker og meget mere!

At spise og rejse er for mange mennesker to store fornøjelser, der ofte går hånd i hånd. Når du planlægger din første tur til Extremadura og er en af ​​dem, der nyder at smage spændende og anderledes mad, så bør du læse denne artikel, inden du tager afsted.

 

For her omtaler jeg et udvalg af nogle af de mest typiske og repræsentative retter, som du ikke bør gå glip af på din tur til Extremadura. Hvis du får brug for endnu flere tips og ideer til at udforske køkkenet i Extremadura, så kan du finde yderligere inspiration i vores gastronomiske rejseplan i Extremadura. 

God appetit!

 

Hvis der er noget, der aldrig svigter i det extremaduriske køkken, er det et fad med traditionelle pølser og oste. Et godt udvalg af jamón (iberiske skinker), chorizos (røde og hvide pølser) og lomo (tørret mørbrad) er en af de bedste måder at starte en frokost eller en middag.

 

En tallerken med disse traditionelle spanske delikatesser er også ideel til deling sammen med venner på en terrasse, mens du nyder de lokale vine. Morcón ligner chorizo ​​pølsen, men den har en del mindre fedt. Den kan jeg bestemt også anbefale, at du prøver.

Der findes ikke en mere lokal pølse fra Extremadura end “patatera”. Du vil helt sikkert høre om "patatera morcilla", hvor “morcilla” betyder blodpølse. Men pølsen indeholder faktisk ikke svineblod, men er derimod en blanding af svinefedt, kartoffel, paprika, hvidløg og salt. Normalt fungerer denne pølse som en forret eller som en tapa (lille ret). Den har en blød konsistens, så den er smørbar, og en god vin til at gøre den følgeskab er vinen Pitarra. Pølsen er typisk for provinsen Cáceres. 

 

Når du besøger området omkring Jerte-dalen, venter der spændende retter. Ud over ørred, vil jeg anbefale, at du bestiller den lokale vintersalat. Den er oprindelig fra byen Tornavacas, 

Retten er et potpourri af farver og intens smag. Den er lavet af appelsiner i skiver, løg og sorte oliven og smagt til med olivenolie, salt og eddike. En enkel og meget lækker ret. 

Grisen er en uudtømmelig kilde af produkter og retter i Extremadura. I provinsen Badajoz laves retten cachuela (også kaldet caldillo eller farvet smør). Det er en slags pate lavet med svinelever, svinefedt, hvidløg, paprika og andre krydderier. Den smøres på toast og spises til morgenmad. Det spises af mange på disse kanter og bør næsten prøves, når man er i området. Et tip er dog kun at bestille en enkelt toast med cachuela, da det er ganske kraftigt i smagen. 

 

Ved mindst én lejlighed under din rejse, bør du vælge iberisk svinekød til hovedret. Blandt de forskellige udskæringer, som du kan vælge, er el solomillo, el secreto og la pluma. I mange af restauranterne i Extremadura kan du få solomillo (iberisk mørbrad) med rødvinssauce, boletus svampe eller torta de La Serena (som på trods af navnet, der betyder "kage", egentlig er en cremet ost).

 

El secreto, som betyder “hemmeligheden”, er et lækkert og smagsfuldt stykke kød med hvid fedtmarmorering. Dette stykke kød har tidligere været lidt overset, måske derfor det hedder “hemmeligheden”, men flere og flere får øjnene op for dette stykke kød, og det betragtes i dag i Spanien som en delikatesse.

 

La pluma (fjeren) er et trekantet stykke kød på bagsiden af grisens rygsøjlen. Det er et meget saftigt stykke kød, der ligesom el secreto nyder større og større opmærksomhed fra forbrugerne. Begge stykker kød er i særklasse i Extramadura og kan bestemt nydes grillet.

De retter, der er lavet at indvolde fra dyr er ikke for alle, så prøv Chanfaina kun hvis du kan lide indvolde. Denne ret har en ydmyg baggrund, da den oprindeligt var lavet af slagteaffald fra lam. I dag udvælges de ønskede dele fra lammet, herunder lever, nyrer, blod m.m. , som koges og tilsættes hvidvin, laurbærblade, peber, hvidløg og krydderier.

 

I Fuente de Cantos med blot 5000 indbyggere afholdes hvert år den sidste søndag i april en hel festival dedikeret kun til Chanfaina.

 

En anden ret af ydmyg oprindelse er Migas. I Extremadura kan du prøve de mange forskellige variationer, fra den mest almindelige Migas blanco, som kun består af stegt hvidt brød til de mere typiske for Badajozprovinsen så som Migas fra Trujillo som er med rød peber og paprika. Jo længere nordpå du kommer, jo mere omfattende bliver deres lokale udgave af Migas. For eksempel indeholder Migas oppe i Vera-området Vera kartoffel, chorizo ​​og endda bacon.

Trøfler er en svampetype, som vokser under jorden og kun i nogle få områder i Extremadura. At finde dem kræver meget øvelse, ekspertise og lokalkendskab, da man er nødt til at kende området godt. Det er nemlig ikke nemt at spotte, hvor de vokser. De er en populær spise og grundet deres knaphed er trøfler også et produkt i den dyre ende. Disse trøfler har en hvidlig farve og en intens smag. I dette område anvendes trøflerne ofte i sammenkogte retter. 

 

Extremaduras lam er af meget høj kvalitet, så hvis du holder af retter med lam, bør du bestemt ikke snyde dig selv for caldereta, en lokal og typisk ret for området. Det er en gryderet med lammekød herunder også dets lever, som får lov til at simre i længere tid i vin tilsat peber, hvidløg, paprika og andre krydderier. Retten serveres normalt med kartofler. 

I den vestlige del af Extremadura har de typiske retter alt efter, hvad de skød sidst på deres jagt. Så her finder du retter med vildt, vildsvin, kanin og vagtler. Hvis du passerer Alcantara, så husk at spis frokost her og spørg efter en ret med agerhøns (Perdices al modo de Alcántara), som er en af ​​de store lokale specialiteter. Retten er stor og består af agerhøns fyldt med hjemmelavet pate, urter og trøfler der inden er blevet kogt i portvin. Velbekomme!

 

En anden klassisk ret fra Extremadura er stegt pattegris eller cochifrito. Pattegrisen skæres i stykker og koges let med hvidvin. Bagefter steges den med hvidløg og laurbærblad. Resultatet er en meget velsmagende ret, hvor kødet har en saftig tekstur indeni og en meget sprød yderside. Du kan bestille denne ret i næsten alle hjørner af Extremadura.

Denne dessert kommer fra Olivenza, en by syd for Badajoz og meget nær grænsen til Portugal. Kagens historie er ganske pudsig. Opskriften blev fundet i en kuffert af en lokal ældre dame i 1930´erne , som gav den videre til en dame, som efterfølgende åbnede et bageri og registrerede navnet på kagen.

 

Nogen mener at vide, at der er tale om samme kage, som var Carlos V.s favorit dessert tilbage i 1556, da han trak sig tilbage til Extremadura og overlod tronen til sin søn, og den derfor også hedder Postre Imperial (Kejserlig dessert). Da det er en mandelkage, regner mange med, at oprindelsen er arabisk.

 

Kagen består som udgangspunkt af butterdej, en del æggeblommer, sukker, mandler og svinefedt. Dog har bageriet aldrig givet den fulde opskrift fra sig, så skal du have en original Técula mécula, så skal du altså til Olivenza. Nyd den sammen med en kugle is og et glas af Extremaduras lokale likør lavet af agern. Så har du i sandhed en kejserlig dessert!