Riberio er for mange forbundet udelukkende med god vin fra Spanien. Området ligger i Spaniens nordøstlige hjørne i Galicien lige nord for Portugal. Og meget god vin kommer fra disse jorde. Hvad mange dog ikke ved er, at dette område gemmer på ufattelig skønhed lidt væk fra alfavej.
Her er flerfarvede stejle bakker og bløde knolde, som ser ud til at gemme på hemmeligheden bag det gode liv. De smalle frugtbare dale benytter den fulde farvepalet, og for den besøgende er her altid noget nyt at se, idet nye farver og nuancer konstant dukker op som årstiderne skifter.
Vi giver dig her en guide til de smukke og ikke så kendte områder i Riberio-regionen.
Ribeiro er fuld af fredfyldte dale og lunde, hvor der vokser en herlig blanding af eg, fyr, kastanje, birk, pil og elletræer, der alle synes designet til glæde for fugle og den besøgende. Langs stier og veje ligger både fantastiske galiciske slægtsgårde (pazos) med imponerende altaner og beundringsværdige romanske kirker, hvor de traditionelle galiciske religiøse monumenter (cruceiros) pynter kirkepladserne som smukke dystre blomster af sten.
Disse monumenter findes mange steder i Galicien og er let genkendelige. De består som oftest af en platform med en sokkel, hvorpå der er en piedestal. Øverst er der et kapillær, som er dekoreret med figurer samt naturligvis et kors med Jesus ofte i selskab med en helgen eller jomfru Maria.
I landskabet kan også de mange smukke gamle broer både passeres og beundres. De forbinder de mange floder og bifloder i området, som er med til at gøre området så frugtbart og giver gode vilkår for dyrkning af vin. De mange forskellige bygningsværker i området og den smukke natur kan nok få den fantasifulde besøgende til at føle sig hensat til et eventyr, dog er her ikke, så vidt vides, hverken elvere eller hobitter i området.
Lad os tage på et mere indgående besøg i denne paradisiske og berusende region - Ribeiro, som danner udgangspunktet for en række ture rundt i Galicien og naboregionerne.
Regionen Ribeiro
Ribeiro er den mest traditionelle vinregion i Galicien. Der er blevet dyrket vin her siden romerne opholdte sig her. Senere overtog blandt andet munkene fra forskellige klostre i området produktionen af vin, men allerede i det 11. århundrede meldte også aristokratiske familier og gårdejere sig ind i produktionen af vin.
Fra middelalderen og frem til det 18. århundrede var området kendt for at producere sød vin fra soltørrede druer. Denne drik var kendt som Ribadavia og blev især drukket af pilgrimme på deres vej til Santiago de Compostela. I 1932 fik området sin klassifikation i form af “la Denominación de Origen Ribeiro”, ofte forkortet på vinflaskerne til blot DO Ribeiro.
I dag er Ribeiro især kendt for deres hvide vine, som har en frisk frugtagtig smag med et twist af syre. 80% af områdets vinproduktion er hvide vine og heraf er mest baseret på sorten Treixadura. Andre varianter er : Albariño, Godello, Torrontés, Loureira, Macabeo and Albillo.
Af røde sorter produceres der fortrinsvis vin på sorterne: Caiño, Ferrón, Sousón, Brancellao, Mencía, Garnacha and Tempranillo.
Vores rute starter ved Oseira. Oseira tilhører ikke retmæssigt regionen Ribeiro, men derimod Ourense, men set i et historisk perspektiv bør Oseira nævnes her.
Oseira-klostret
Klostret ligger i det lille sogn San Cristovo de Cea med 3.000 indbyggere, og var det første kloster i cistercienser-ordenen, som blev grundlagt i Galicien i år 1141. Det ligger i den indviklede Oseira-ådal. Det er kun muligt at nå klostret via en snoede vej, der løber gennem dalen. Her ligger klostret majestætisk og skuer over et fantastisk område, som det ligger smukt og velintegreret i.
Klosteret er stort og udvidet flere gange, hvilket blandet er gjort for donationer fra nogle af kongerne, herunder kong Alfonso VI. Klosterets egne aktiviteter har også givet indtægter. Munkene forstod tidligt at værdsætte områdets rigdom i form af naturlige ressourcer og udnytte områdets håndværksmæssige traditioner.
Munkene på Oseira-klostret var således vel vidende om teknikkerne til at male mel og bage, og det brød, de bagte, gav sidenhen byen Cea tilnavnet "Villa del Buen Pan" (Det gode brøds landsby). Brød fra Cea er berømt i hele Galicien for sin smag og konsistens, og brød fra Cea er et af de få brød i Spanien, som er beskyttet ud fra sin geografiske betegnelse. Så glem ikke at købe et af disse velsmagende brød på vej til Oseira!
Snart blev klostret et af de rigeste og mest magtfulde på den nordlige del af den Iberiske halvø. Klosteret blev som følge heraf centrum for alle kommercielle transaktioner i de regioner, vi i dag kender som Ribeiro og Carballino, og klosteret havde ovenikøbet ejendomme i kystområdet Rias Baixas (galicisk for Rías Bajas).
Og selv om det er kendt, at romerne var de første til at frembringe vin i Ribeiro-regionen og finde de stokke, som kunne passe til klimaet, var det cisterciensermunkene som i det 12. og 13. århundreder, som satte afgørende skub i udviklingen af plantningen og dyrkningen af vin i området omkring floden Miño.
Dette overdådige og storslåede bygningsværk består af flere forskellige arkitekturer fra forskellige kunstneriske perioder. Særligt bemærkelsesværdigt er de ændringer og restaureringer, som er fra renæssancen.
Cisterciensernes påvirkning på arkitektur var generelt enorm, og deres kirkebygninger er nogle af gotikkens mest betydningsfulde bygningsværker. Det gør sig bestemt også gældende her i Oseira. Særligt er klostrets tre klostergange og klosterkirken fra den første halvdel af det trettende århundrede enestående eksempel på cistercienser arkitektur, og de er uden sidestykke på den iberiske halvø.
Den cisterciense arkitektur var “lysets arkitektur” kendetegnet ved bygninger, som havde høje hvælvinger og buer, der automatisk ville få den besøgende til at føle sig lille og hæve blikket opad. Formålet var at få den besøgende til at tænke og føle mindre for det materielle og mere for det immaterielle, det vil sige gud.
Carballiño, i Palacios´ fodaftryk
Afstanden mellem Oseira og Ribadavia, Ribeiros fascinerende hovedstad Ribeiro, er 35 km. Cirka midt imellem ligger en mindre by Carballiño, som trods sine blot 14.000 indbyggere er kendt i hele Galicien takket være sin meget velbesøgte sommerfest Festa do Polbo (Blækspruttefest).
Historisk set er den bedste blæksprutte i Galicien (nogen vil sige i hele verden) traditionelt blevet serveret her, hele 70 km fra havet. Årsagen til en sådan paradoksal kendsgerning skal efter sigende findes hos de madglade munke i Oseira, hvor netop blæksprutte skulle have været en eftertragtet spise.
Ud over de helt fantastiske kulinariske lækkerier, som byens restauratører tilbyder i Carballiño, bør et stop her også indeholde tid til at beundre templet Vera Cruz. Det bærer en umiskendelige signatur af Antonio Palacios.
Han er særlig kendt for at være den bærende arkitekt bag Madrids udvikling til en moderne metropol. Han stod bag indretningen af de første metrostationer og den kendte bygning i Madrids hjerte, El Palacio de Comunicaciones, som i dag er byens rådhus. Det siges, at han på sit dødsleje udtalte: “jeg fandt en by i mursten og ændrede den til en i granit”.
Trods sin succes i Madrid forblev Palacios dybt knyttet til Galicien, hvorfra han ofte hentede sin inspiration og motiver. Han efterlod sig også en række projekter i området omkring Vigo.
I Vera Cruz-templet findes en fantastisk blanding af stilarter, fra romansk til gotisk, kombineret med både neo-traditionalistiske og middelalderlige løsninger. Kort sagt, dette er et tempel, som bør ses og opleves.
Vandruten
Den i Spanien meget kendte forfatter og journalist Álvaro Cunqueiro er kendt for at omtale Galicien som “landet med de tusind floder.” Og her er rigtigt nok mange floder! De kommer i mange forskellige størrelser: Store, mellemstore, små og diminutive. Der er dem, som er bifloder, der løber ud i større floder. Nogle når havet og danner flodmundinger. En enkelt flod løber, som den eneste i Europa, sammen med havet på en het særlige måde: Xallas, der munder ud i havet i et imponerende vandfald på over 100 meter.
Floder og Ribeiro er tæt forbundet. Floderne i regionen er som livsvigtige nerver, der sørger for vand til alle byer i området og holder jordene frugtbare. Floden Oseira løber for eksempel ud i Arenteiro-floden, som igen løber ud i Avia, der fortsætter ud i Miño. Her er altid muligt at finde endnu en lille biflod eller en flodmunding.
Der er tre større floder. Avia-floden løber med kraftig strøm gennem området fra nord til syd, hvilket resulterer i et landskab af dybe dale lige fra flodens udspring i Avión til dens møde med Miño-floden i Ribadavia. Den store galiciske Miño-flod lander omvendt stille og ydmygt i Ribeiro fra sydøst.
Kort før Miño flyder ud af Ribeiro-området, støder Arnoia-floden til på venstre bred. Floden har sit udspring i Vilar de Barrio og er med sine 84,5 kilometer den længste flod i Ourense-provinsen.
Strømmen er ganske stærk i floden, hvilket kan have haft indflydelse på flodens navn, da “Ar”, inden for hidrónimo, (det vil sige navngivningen af vandmasser) betyder “ vand der strømmer”. (Floden Arno, der passerer gennem Firenze, er et andet eksempel på en flod med samme forstavelse). Følger man floden, vil man opleve mange mindre men naturskønne vandfald.
På denne strækning af Miño er der en katamaran-rute, hvorfra det er muligt at beundre denne skønne dal fra et andet perspektiv. Er man glad for vandsport er kommunen Castrelo de Miño fuld af overraskelser. Her er der en sejlklub på et kæmpe reservoir, hvorfra man kan engagere sig i aktiviteter som roning, sejlsport og kano. Alt dette foregår i en fantastisk natur omgivet af vinmarker og med silhuetten af kirken Santa Maria skuende ud over området.
For de mere eventyrlystne er vandbassinerne i Cerves forbi Melón et must. Det er en stejl flod fuld af næsten utilgængelige kløfter, vandfald og sublime pools. Den stejle vej indbyder til ekstreme sportsgrene som canyoning. Husk på at de klipper ikke er uden farer, og man er derfor nødt til at tage sine sikkerhedsforanstaltninger.
På dette tidspunkt af ruten er det naturligt lige at holde en pause. Men følg med i 2. del, når vi fortsætter vores rute gennem regionen Ribeiro. Her vil vi åbne op for nogle af områdets ønologiske hemmeligheder, besøge et af de største forter på halvøen og opleve en vidunderlig landsby fyldt med herregårde, der ligger i midten af et uslebent landskab. Det er blot nogle af højdepunkterne i vores næste del.
På dette tidspunkt af ruten er det naturligt lige at holde en pause. Men følg med i 2. del, når vi fortsætter vores rute gennem regionen Ribeiro. Her vil vi åbne op for nogle af områdets ønologiske hemmeligheder, besøge et af de største forter på halvøen og opleve en vidunderlig landsby fyldt med herregårde, der ligger i midten af et uslebent landskab. Det er blot nogle af højdepunkterne i vores næste del.