Takket være popgruppen Los Del Rios og deres succesfulde ørehænger i starten af 1990’erne er kvarteret La Macarena nok det mest kendte (i betydningen "mest hørt om") kvarter i Sevilla, selvom forbindelsen mellem sangen og stedet er forsvindende lille.
Macarena er et populært pigenavn særligt i Sevilla på grund af det lokale religiøse symbol, La Virgen de la Esperanza de Macarena ( Håbets Jomfru), som er en af statuerne, der vises i processionerne i Semana Santa (påskeugen).
Navnets oprindelse er ikke helt fastlagt, men det kan oprindeligt være afledt af navnet Marcarisuena, som var en datter af Hercules, almindeligvis identificeret som en af grundlæggerne af byen, hvor hendes navn var afledt af det græske ord “makarios” som betyder glad,lykkelig. Macarena kan også stamme fra en bestemt Macarius, som formodes at have været en lokal romersk godsejer, eller navnet kan være afledt af navnet Bab-al-Makrin, hvilket var det arabiske navn på den nordlige port i den gamle arabiske mur i Sevilla. I dag er denne port omdøbt til Puerta de la Macarena.
La Macarena udgør den nordøstlige fjerdedel af casco antiguo, (den gamle bydel), og er afgrænset mod vest af Calle Feria, mod syd af Calle Escuelas Pías, og mod øst af den indre ringvej, der løber lige uden for den gamle bymur. Denne mur blev bygget i det tolvte århundrede af Almohaderne, som var det sidste dynasti af mauriske herskere i Sevilla, med det formål at adskille byen fra de frugtplantager og gartnerier, som lå nord for den gamle by.
Muren omkransede oprindeligt hele den gamle bydel, og den må have været et imponerende syn for tilrejsende. Gå igennem Puerta de la Macarena og fornem, hvorledes tilrejsende blev modtaget af Sevilla. I dag er der nogle få dele tilbage omkring Puerta de la Macarena og et lidt længere stykke, som løber langs ringvejen i sydøstlig retning. Resten blev desværre revet ned i forbindelse med udvikling og udvidelse af Sevillas gamle centrum.
Desværre har urbaniseringen også gjort sit indtog her bag murene, hvor en konstant stigende befolkningstilvækst pressede på for flere boliger på alt for lidt plads. I La Macarena blev muren dog ikke revet ned, og resultatet blev derfor, at der blev bygget meget tæt, og kvarteret blev det mindst tiltrækkende området at bo i Sevilla og var sågar på et tidspunkt det fattigste slumkvarter i Spanien. Det er området heldigvis ikke længere, og der er heller ikke spor efter denne dystre fortid.
Den berømte statue af La Virgen de la Esperanza de Macarena (Håbets Jomfru) bor i La Macarena Basilica, som blev bygget i 1940'erne specielt til dette formål. I dag er den helt central i en af de mest populære processioner i påsken. Denne procession finder sted i de tidlige morgentimer Langfredag, hvor enorme skarer hylder Jomfruen på sin vej gennem byen.
Disse store processioner med figurer af Jomfruen og Kristus svajende på deres platforme, mens de bliver båret gennem gaderne og hyldet af den store menneskemængde, kan for mange være en meget følelsesladet oplevelse. Selv hvis ikke man er religiøs, så er det bestemt værd at se en eller flere af disse processioner, hvis man er i Sevilla i påsken.
Statuen af Jomfruen er i sig selv et værdifuldt kunstværk og blev skabt i det 17. århundrede af Pedro Roldán, eller måske af hans datter Luisa. At det ikke vides med sikkerhed skyldes, at en kvindelig kunstner var usædvanligt og ikke velset på den tid, så hvis hun stod bag, var det nemmest at holde det hemmeligt.
Lige uden for Macarena porten ligger Andalusiens pragtfulde parlamentsbygning. Dette imponerende bygningsværk er en af de største bygninger i byen. Det blev bygget i det 16. århundrede som et hospital for kvinder og fik det ikke synderlige mundrette navn: El Hospital de las Cinco Llagas de Nuestro Redentor (Hospitalet for vor frelsers fem Sår). I daglig tale blev det dog kaldt Hospital de la Sangre (Blodets Hospital).
Hospitalet var oprindeligt doneret af Doña Catalina de Ribera y Mendoza, en meget velhavende adelig kvinde fra Sevilla. Hendes søn udvidede hospitalet til den imponerende bygning, den er i dag og efterlod hele sin formue til driften. Foruden at behandle kvinder blev også fattige mænd behandlet her, og en del af hospitalet var et hospice. I 1972 lukkede hospitalet efter mere end 400 års brug. Da Andalusien blev en selvstændig provins i 1986, blev den smukke bygning renoveret og ombygget til parlament for den nye provins.
Calle San Luis er La Macarenas oprindelige hovedgade. Den starter ved Puerta de la Macarena, går lige forbi Basilica de La Macarena og løber igennem kvarteret ned til San Marcos pladsen og kirken af samme navn, hvorefter gaden skifter navn til Calle Bustos Travera.
Tidligere hed hele gaden Calle Real (Kongegade), da det var den vej en række af de tidligere monarker benyttede for deres ceremonielle indgang til byen. Således har både det katolske kongepar Ferdinand og Isabella, deres søn og arving Karl V på vej til sit bryllup med prinsesse Isabella af Portugal på Reales Alcázar paladset i 1526 og Felipe IV færdes i gaden.
Gadens navn blev ændret til San Luis efter bygningen af Jesuit kirken San Luis de los Franceses i det tidlige 18. århundrede, hvis barokke facade betragtes som en af de bedste i Europa. Kirken ligger cirka halvvejs nede af gaden lige overfor Calle Duque Cornejo.
Kirkerne San Gil, Santa Marina og San Marcos er alle bygget på steder, hvor der tidligere lå moskeer, og der er stadigvæk bevaret nogle af deres mauriske detaljer. Alle tre er smukke og bestemt et besøg værd. En anden beundringsværdig bygning på Calle San Luis er Pumarejo paladset. Det er bygget i det 18. århundrede, hvor man samtidig anlagde pladsen foran ved at rive adskillige boligblokke ned.
Selve paladset er i dag en beboelsesejendom, hvor man godt kan se tidligere tiders storhed, men bygningen trænger helt bestemt til følsom restaurering.
Calle Feria er La Macarenas vigtigste handelsgade med masser af små butikker og barer, som primært henvender sig til byens borgere og ikke så meget til byens turister. Gaden er opkaldt efter et nu nedlagt middelaldermarked, der blev licenseret her i 1254, kort efter, at de kristne generobrede byen. Markedet blev skabt med det formål at puste nyt liv i økonomien i byen efter at mange af de mauriske indbyggere forsvandt. Det er endda nævnt af Cervantes, forfatteren til Don Quixote, som boede i Sevilla for en tid.
El Jueves (Torsdagen) er angiveligt det ældste kontinuerligt marked i drift i Europa, da det kan dateres helt tilbage til 1200-tallet efter Fernando 3. generobrede Sevilla. Det har dog ændret karakter flere gang og har blandt andet været kendt som et marked for antikviteter. I dag er det en skøn blanding af antikviteter og genbrugsvarer, hvor der sælges bøger, legetøj, tøj og stort set alt andet.
Der er 124 stande, og sælgerne præsenterer deres varer på små borde eller på tæpper spredt ud på jorden. Markedet åbner kl. 07:00 og varer helt til kl. 15:00. Tag en tur rundt på standene eller nyd markedet fra en af de nærliggende barer.
Lidt op ad gaden ligger det ældste marked for fødevare i Sevilla, som ligeledes stammer helt tilbage fra middelalderen. Bygningen ligger lidt klemt inde mellem Omnium Sanctorum kirken fra det 13. århundrede og Algaba Paladset, som har en smuk indre gård i mudejar stil.
Markedet er lille og intimt med en reel følelse af at være et sted, hvor de lokale kommer. Her er mængder af spændende og farverige friske produkter indenfor frisk frugt og grønt, kød og frisk fisk og skaldyr. Slap af efter en spændende tur på markederne på en af de lokale barer uden for markedet og nyd en lækker tapa lavet på frisk fisk. God fornøjelse!