Plaza de la Alianza
Barrio Santa Cruz (Det Hellige Kors kvarteret) ligger i den ældste del af Sevilla inde bag bymurene, som blev bygget af romerne i det 1. århundrede f.Kr. Kvarteret har huset byens jøder både i middelalderen og efter den kristne generobring i 1248, lige indtil de blev udvist af Spanien med Alhambra-dekretet fra foråret 1492.
Kvarteret ligger centralt i Sevilla lige op ad kongeslottet Reales Alcázares, katedralen og den gamle mur. På grund af områdets historie, dets placering og den iboende charme, skønhed og atmosfære i området, er Barrio Santa Cruz et mekka for de mange turister, som kommer her for at opleve “det virkelige Sevilla", eller endda "det rigtige Spanien."
På trods af den store tilstrømning af turister, som kan være en smule overvældende særligt på travle weekender i foråret, så er denne del af Sevilla stadigvæk en levende, arbejdende by, og det er håbet, at det vil forblive sådan.
Et charmerende kvarter med karakter
Afværg det onde øje
Selvom det er svært at definere, hvad der er “det rigtige Sevilla”, så er der ingen tvivl om, at Santa Cruz er rigt udstyret med kvaliteter, der giver den besøgende mere end en overfladisk oplevelse.
Essensen af områdets karakter ligger i de smalle ofte snoede gader, der siden grundlæggelsen har tjent to formål; at give skygge fra sommersolen og forvirre fjender. Denne måde at opbygge en by på går helt tilbage til romerne. Sidenhen både benyttede og udvidede maurerne også denne måde at planlægge en by på.
De mange små gader forbinder et væld af mindre torve og pladser, hvor mange nærmest er små haver med appelsintræer, palmer eller springvand. Om foråret dufter hele området af appelsin, og om sommeren er disse oaser fulde af farverige blomster. Også de private terrasser og indergårde (patio) i kvarteret er frodige grønne områder, så hvis du kommer forbi en åben dør, bør du aldrig gå glip af muligheden for at tage et kig ind. Man ved aldrig, hvad der gemmer sig derinde af overraskelser.
Plaza Doña Elvira
Det jødiske kvarter
Barrio Santa Cruz ligger lige op ad kongepaladset Reales Alcázares, og det er ikke en tilfældighed. Slottet er påbegyndt af de mauriske kaliffer, og de anså jøderne som værdifulde medarbejdere for staten. De havde ofte gode sproglige evner, da de talte flere sprog, de kunne læse og skrive. En del jøder havde job som skatteopkrævere, hvilket gjorde dem ret upopulære hos den øvrige befolkning, hvorfor herskerne så det som deres pligt og ikke mindst fordel at beskytte jøderne.
Da Sevilla blev erobret af Fernando den 3 af Castilien i 1248 var populationen af jøder i Sevilla den 2. største i Spanien, kun overgået af Toledo. Den kristne konge valgte at adskille det jødiske kvarter med den resterende nu kristne by, og området blev indhegnet af en høj mur med porte.
En lille del af denne mur kan stadig ses på toppen af Calle Fabiola, men det meste af muren blevet ødelagt i forbindelse med pogromer i 1391, da en stor kristen folkemængde brød ind i det jødiske kvarter. Over 4000 jøder blev myrdet, og mange ejendomme blev ødelagt. Mange jøder valgte efterfølgende at flygte, eller de "konverterede" til kristendommen.
Området oplevede herefter en lang periode med tilbagegang og forfald. Både i slutningen af 1800-tallet og i forbindelse med den spansk/amerikanske verdensudstilling i 1929 blev kvarteret fornyet og meget af det, som i dag opleves som meget gammelt og autentisk, stammer fra især disse to perioder med byfornyelse
På gåtur i kvarteret
Det er meget nemt at fare vild eller blive forvirret, når man går rundt i Santa Cruz. Og det har bestemt sin charme at fare vild, da man så ofte bliver overrasket og forbløffet. Det kan dog anbefales at have en lille plan for, hvad man har lyst til at se i området.
Det bedste sted at starte sin rute er Plaza del Triunfo (pladsen mellem domkirken og Reales Alcázares) og derfra gå igennem Patio de Banderas (Flagenes gård). I det fjerneste hjørne af denne plads finder man en lille smøge, Calle Juderia, som muligvis den mest maleriske gade i Sevilla. Den fører ned forbi den gamle portnerbolig i en smal zigzag smøge med lave buer, som forhindrede, at folk kom ind i det jødiske kvarter på hesteryg.
Springvand i Calle Juderia
Drej herefter til højre ind på Calle Agua (Vandgaden). Den løber langs den gamle bymur, og er så opkaldt efter de vandrør, der løber i muren og tidligere leverede vand til slottet Reales Alcázares. Rørene kan ses i den fjerneste ende af gaden.
Den amerikanske forfatteren Washington Irving, som er mest kendt for sin bog om "Alhambras eventyr", boede i hus nummer to, som i dag har en dejlig gårdsplads i skyggen af en smuk bougainvillea. I samme gade kan man også være heldig at se en af slottets imponerende påfugle sole sig på muren.
Legenden om Susona
Tag den første vej til venstre ved Calle Agua. Her ligger Calle Susona, som var skueplads for en tragisk fortælling fra de sidste dage, jøderne var i Sevilla. Susona ben Suson var datter af en velhavende konverteret tidligere jøde (converso). Han følte sig truet af den stigende bølge af antisemitisme i slutningen af det 15. århundrede og valgte at konspirere i mod myndighederne. Han blev dog forrådt af sin datter, der var forelsket i en kristen. De sammensvorne blev anholdt af den nyoprettede spanske inkvisition og efterfølgende henrettet.
Susona aldrig forlod huset igen, og i hendes testamente ønskede hun, at hendes hoved skulle hænges ud på husets facade. Det siges at have hængt der i over 200 år. I dag er hovedet udskiftet med en keramisk plade, som kort fortæller legenden på spansk.
Mindepladen for Susona
I den modsatte ende af Calle Susona ligger det charmerende lille torv, Plaza Doña Elvira, som siges at være fødestedet for Doña Inés de Ulloa. Hun var Don Juan de Tenorios umulige kærlighed. Han blev kendt som personen bag Don Juan, og ifølge legenderne var han født på den tilstødende plads, Plaza de los Venerables.
Med sine brosten, springvand, appelsintræer og flisebelagte bænke, er Plaza Doña Elvira en af de smukkeste pladser i Sevilla. Plaza Venerables er lille med flere cafeer og traditionelle barer, så den er et godt sted for en lille pause. Pladsen er opkaldt efter hospitalet de Los Venerables Sacerdotes (de arværdige præster), som nu er et kunstmuseum.
Fortsæt ned ad Calle Reinoso. Det er en af de smalleste i Sevilla, og netop derfor er den kendt som “kyssegaden”. For her kan man stå på hver sin altan og kysse naboen.
Drej til højre for til at komme tilbage til Plaza Alfaro, som ligger i enden af Calle Agua. Husk at kikke efter vandrørerne i muren og det gigantiske figentræ lige inden i Murillo-haven. Gå videre til Plaza Santa Cruz, endnu en skøn lille plads.
Her lå tidligere kvarterets sognekirke og endnu tidligere en synagoge. Der er i dag ingen synagoger tilbage i Barrio Santa Cruz. Skulpturen af smedejern i midten af pladsen er La Cerrajería. Den stod oprindeligt på hovedgaden Calle Sierpes, men den blev flyttet hertil før verdensudstillingen i 1929. Følg Calle Mezquita til Plaza de Los Refinadores, hvor du finder en statue af Don Juan.
Plaza Santa Cruz
Andre steder, som også er værd at se, er Plaza de La Escuela de Cristo, Plaza Santa Marta og Plaza de La Alianza. Og husk, hvis du farer vild i gaderne, så nyd de uventede oplevelser. Området er ikke større end, at du hurtigt finder ud igen. Rigtig god fornøjelse!